Husnissen Hansi

Sidder stille og lytter. Var der ikke noget der bumlede. Nej.. atter stilhed.. Det pusler. Mon ikke det er Hansi der er ved at flytte ind?

I de sidste mange år har vi haft en husnisse, der hedder Hansi. Han er faktisk en værre drillepind, men meget godmodig af sig - hvis vi ellers opfører os ordentligt, dvs.. hvis vi overholder husreglerne, og hvis vi ikke gør, så sker der ting og sager.

Små sedler i vores nissepostkasse, ja vi er på julekort, man kan jo ikke forvente at sådan en gammel nisse kan sende mail vel? Sedlerne kan indeholde små opmuntrende ord om, hvad vi skal huske at købe ind til jul, men sørme om ikke også der har været løftede pegefingre om, at han synes vi larmede og glemte at lægge tingene på plads. Puha, der var der godt nok nogen, der synes han var rigelig streng!

Vi har ryddet ekstra meget op på loftet her i efteråret, men gad vide hvad han lige siger til det. Er han mon sådan en gammel nisse der helst vil have at alt er som det plejer, eller er han måske en af de der moderne unge nisser på 150 år der synes det er trendy når vi laver om?
Nå men vi mærker det jo nok, hvis faciliteterne ikke er i orden. Måske var det ham der vækkede mig i morges. Jeg synes bestemt jeg hørte et vækkeur ringe, men det blev ikke slået fra, så jeg stod op og vækkede vedkommede og gik selv i seng igen. Senere fik jeg at vide at vækkeuret bestemt ikke havde ringet, og at jeg havde vækket vedkommende 10 min. før hun skulle op. Ups

Kommentarer