Engang inden jul

Da jeg var barn, engang i tidernes morgen, havde vi ikke en kalender hængende med plads til at skrive hele familiens aktiviteter på. Vi gik ikke til så meget, det hele var meget mere impulsivt.

Hvis mine forældre synes de havde lyst en aften, kørte de ud til noget familie eller venner og fik kaffe. Man ringede aldrig inden og aftalte. Og hvis de ikke var hjemme, skrev man bare en lille seddel med "Tak for kaffe" og så kørte man bare videre til nogle andre.

Når jeg var i tvivl om,  hvornår vi skulle et eller andet, spurgte jeg min mor, "Hvornår skal vi det", og hun  svarede " Spørg din far"! Og når jeg spurgte min far, svarede han lunt " Engang inden jul". Nøj det var virkelig irriterende! Sikken drillepind, det svar gav han til alle, når han synes vi pressede ham for et svar.

Nu ved jeg godt nogle ville sige, at dengang var det hele anderledes - ja men kan vi ikke lære lidt af det alligevel?  Dybest set havde manden jo ret. Hvorfor render vi  rundt og er så stressede og har så travlt. Hvad er det lige vi skal nå? Og hvis vi ikke når det inden jul, hvad sker der så? Ja så når vi det nok alligevel - engang inden næste jul.