Julegaveønske

Sidder og skriver ønskeseddel til jul og finder den skønneste lampe.
Vi har mange fine lamper herhjemme som jeg er rigtig glad for, men de lyser alle ud i rummet. Jeg har brug for en lampe, der kun fokuserer på mit håndarbejde med skarp lys. Så kan det være jeg kan komme igang med flere spændende "små" ting, med mange detaljer.
Jeg har dette broderi liggende som bare venter på lysere tider. Det har ligget i 2 år nu, det er halvfærdigt, men det kniber med lyset og hvem gider lige sidde og brodere om sommeren? Jeg glæder mig til at blive færdig med broderiet, så kære Julemand: I denne mørke tid ønsker jeg mig mere lys.

Kommentarer