Jo mere jeg lærer mennesker at kende - des mere holder jeg af dyr

Jeg har læst følgende artiklen i Politikken, og vil dele min historie med jer.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/familieliv/ECE1543825/danskere-snydes-naar-de-koeber-modehunde/

Tilbage i 1984 købte vi en golden retriever hvalp, med stamtavle og hele pakken. En dejlig lille hvalp på 8 uger, sød og godmodig. Desværre gik der ikke lang tid inden hvalpen blev syg, den fik kramper og hylede af smerter. Vi fik den indlagt på dyrehospital og her fik den behandling i en uge. Behandlingen hjalp ikke og vi var desværre nødt til at få vores hvalp aflivet, pga. af "hundesyge". Vi kontaktede kennelen hvor vi havde købt hvalpen, og vi fik en ny sund og rask hvalp og som formåede at blive næsten 15 år inden hun døde af alderdom.

Selv om det er mange år siden, kan jeg stadig høre den lille hvalp der skreg af smerte. Derfor kan det gøre mig meget vred at læse ovenstående artikel, om kolde mennesker der blot bruger hunde som en pengemaskine, uden at tage hensyn til dyrenes ve og vel. Derfor kan jeg kun opfordre eventuelle nye købere til at henvende jer til en kennel som er registreret hos Dansk Kennel Klub.

Nogen vil måske synes det er snobberi, men for mig var det altafgørende da jeg igen skulle købe hund, at den hvalp jeg købte, var 100% rask. Det ville være rædselsfuldt at skulle være herre over liv og død igen! Desuden ville jeg sikre mig at den Coton de Tulear jeg skulle købe, var 100% ren coton da jeg er allergiker.

Det er helt fint at der sælges hvalpe uden stamtavle, det kan sagtens være sunde (hvis man vel og mærke får dem vaccineret) og trofaste hunde, men så skal prisen vel også være derefter. Det kan irritere mig grænseløst at hvalpe bliver annonceret og solgt som coton de tulear, og så hverken ligner de coton eller opfylder standardkravene og samtidig kan køber give 12.000 kr for en blandingshund. Det er bare ikke i orden af sælger!

Så se jer godt for når I køber en hund. I har betalt pengene alligevel, så kan I ligeså godt få en kvalitetshund.

Kommentarer