Jeg har modtaget en kasse med perler og tilhørende mønstre. Dvs. mange perler og mange mønstre. Min mor var ivrig perlesyer og hun synes at nu skulle de videre til mig. Hold da op hvor kan man lave mange sjove ting, så det skulle jeg da også prøve. Jeg fik mig stavet gennem vejledningerne og jeg blev da også færdig med nedenstående.
Men ak og ve, da jeg var færdig med den, ville jeg lige lægge uroen et sikkert sted, så den ikke gik i stykker - og så tabte jeg den! Jeg behøver vist ikke at sætte lyd på her, vi nøjes bare med underteksterne. "@#¤&%!!". Er I klar over hvor langt sådan nogle små perler kan flyve, det stod der altså ikke noget om på pakken.
Nå men tålmodighed er en dyd, så jeg samlede perlerne op, syede perlerne sammen igen igen, og nu hænger den solidt i vinduet hos min mor - langt væk fra mig.
Nå men tålmodighed er en dyd, så jeg samlede perlerne op, syede perlerne sammen igen igen, og nu hænger den solidt i vinduet hos min mor - langt væk fra mig.
Kommentarer
Send en kommentar