Nattesjov

I nat vågnede vi ved at vores soveværelsesdør blev smækket i med et brag. Hunden stod med poterne oppe på sengekanten og signalerede: Jeg skal altså ud nu!

Min mand stod hurtigt op og da han lukkede døren op, styrtede hunden ud til bagdøren. Han skyndte sig efter - groggy som man nu er kl. 2. Mens han stod og fumlede med låsen, kunne han høre en underlig lyd og han kiggede ned. Ak den stakkels hund nåede ikke ud. Men i stedet for at tisse på gulvet, stod vores herrehund og tissede i risten i gulvet.

Stik den kammerater - nu har vi længe gået og joket med at han skulle lære at bruge toilettet, når det var dårligt vejr udenfor og så opfinder han selv et pissoir. Jep - vi må sande at en coton er en klog hund.

Kommentarer