I dag har vi været på besøg hos søster og svoger, som bor ude på landet. Et dejligt sted med udsyn ned over ådal og skøn eng. Mens vi sad på terrassen i den dejlige sol, løb vore hunde rundt og hyggede sig i haven. Inden vi skulle hjem gik vi ned og så kreaturerne på engen. De havde fået 2 kalve. Rigtig landlig idyl.
Så gik Tantens mand ind i folden og ned til åen for at se nogle blomster og vores hund smuttede med ind under hegnet. Det gik jo fint - lige indtil manden snakkede til kalven.. og så gik klappen ned på hunden og jagtinstinktet tog helt over. Den blev totalt døv og sansede slet ikke os mere.
Den gøede og jagtede de 6 kreaturer rundt på engen. En kalv hoppede ud gennem hegnet og hunden efter. Hunden jagtede kalven ind i folden igen. Alt imens prøvede vi alle at kalde hunden til os.
Pludselig var det ved at være alvor, for nu sparkede kreaturerne ud efter vores lille coton hund. Da hunden havde fået drevet dyrene helt ned for enden af engen, stoppede de op for hegnet og vendte sig om mod hunden.
Først der lykkedes det os at få fat i hunden. Så kunne vi begynde at reparere hegnet for det lå jo nede på jorden - godt man er gift med en gammel landmandssøn, for han kunne da også lige hegne. Meget praktisk når svoger gik med krykker. Godt forpustede og vrede på os selv, vendte vi tilbage til haven. Vi skulle lige sunde os.
Hvorfor havde vi ikke lige forudset den situation. Hvis vores hund kan jagte en ræv i vores have i 20 min. så vil den sikkert også jagte kvæg. Vores familie var forundrede - kunne en lille coton virkelig have de instinkter - ja mon ikke! Denne gang gik det godt - men det gør det nødvendigvis ikke en anden gang. Findes der skytsengle - var de der bestemt for os idag.

Kommentarer
Send en kommentar