Broderi med stikkesting

I løbet af vinteren har jeg broderet disse små billeder med stikkesting. Jeg har brugt rester af broderigarn fra tidligere arbejder. På bagsiden af stoffet har jeg strøget vlies på,  så trådene ikke kan ses igennem.


Mønstrene har jeg fundet på nettet og kopieret ud. Derefter har jeg tegnet dem over på stoffet med en blyant  og så jeg broderet dem i de farver jeg lige havde lyst til.


Så har de ligget et par måneder godt gemt af vejen i sykurven, mens jeg har haft gang i andre projekter. Nu er de taget frem igen og hvad skal de så bruges til - ja det er jo lige det..


Jeg elsker at sammensætte farver, forskellige materialer, stoffer, bånd og knapper og efterhånden har jeg et stort lager at tage fra. Så er det kun fantasien der sætter grænser for hvordan det kommer til at se ud.


Sådan arbejder jeg bedst - finder uafsluttede projekter og blander dem med nye ting og vender lidt op og ned på det hele - lader det ligge lidt og går så tilbage og tilføjer noget nyt.Langsommeligt for nogle, men det er sådan jeg hygger bedst - for man er vel en rigtig hyggetante. Det færdige resultat vises snarest.


Kommentarer