Tantens have

Kender I det. Man går glad ud i haven for at grave nye kartofler op. Man har rigtig glædet sig til det og når man så får toppen væk - så mylrer det med dræbersnegle. Senere viser det sig at alle de grøntsager man har gået og sået og luget, også er blevet invaderet af dræbersnegle, så tager man en hurtig beslutning. Vi opgiver kampen om køkkenhaven.


Beslutningen blev taget for 8 år siden og vi har ikke fortrudt - jo måske lige dengang vi gravede det ud - for det gjorde vi med håndkraft. Vi startede med at lægge en vandslange på jorden, for at vurdere hvor stort dammen skulle være. Og vi var enige om at der skulle være 2 vandfald. Gid vores vandslange ikke havde været så lang. Da dammene skulle fyldes op kunne de rumme 11.000 l vand.


Helt åndsvagt mente nogle, men som årene er gået er vi blevet mere og mere glad for at vi tog beslutningen. Er I klar over at huse med vandudsigt stiger i værdi :-) 


Vi har et langt større dyreliv og en god fauna i vores have, bl.a pindsvin, ænder, duer, små fugle, guldsmede, skøjteløbere og frøer. De er kommet af sig selv. Vi har selv købt/fået guldfisk og koifisk. Og det bedste er nu at vi ikke har ret mange dræbersnegle.


Åkander hører naturligvis også med. Sidste år måtte vi dog tynde kraftigt ud i dem, da hele dammen var fyldt. Iris og de øvrige vandplanter trives også fint, så de kasserede planter blev givet væk til en nyanlagt have, hvor de nu står ved en å.


Det overskydende jord blev anlagt som en vold bag dammen. Dog måtte vi have fat i mere jord, inden vi kunne plante rhododendron og bunddækken. Naturstenene har vi hentet på mandens fødegård lidt udenfor byen - efter aftale naturligvis.


Jeg savner absolut ikke vores køkkenhave, det vi har fået i stedet er meget meget bedre. Det er skønt at se på hele året og det giver liv i haven. Lyden af rislende vand sammen med fugle der kvidrer - hvad mere kan man ønske sig.

Kommentarer