Har lige lettet rumpen for at gå og se hvem der ringede på min fordør. Blev lige afbrudt i noget vildt spændende, og når man så lukker fordøren op, står der en "nydelig ældre herre".
Han rækker hånden frem og præsenterer mig for en lille bibel som han vil forære mig mens han taler som et vandfald. Jeg forsøger hurtigt at bremse ham ved venligt at sige "nej tak, jeg springer lige over" hvorved han holder biblen lidt ned i knæhøjde og siger "værsgod"-
Så tændte jeg godt nok af og sagde at "det er ikke til diskussion" hvorefter at han svarer "jeg kan heller ikke lide at diskutere, men derfor kan vi da godt snakke".....
Jeg lukkede bare døren med at sige "fortsat god dag" , hvorefter han sagde "ja det må vi så se".
Hvad part var det lige du ikke fattede MAND! Er du døv! Normalt er jeg et fredsommeligt menneske, men her knækkede filmen da totalt.
Det var ligesom at stå med en kæmpe "busser" som man bare overhovedet ikke kunne komme af med. Nej hvor klamt. En klistret, glat "gadesælger" som forsøgte at sælge mig en trosretning som en dagligvare. Ved han ikke at dørsalg er forbudt.
Nøj hvor ubehageligt. Det var min datter der lukkede op, men hun forsvandt hurtigt da hun hørte sin mors tonefald. Jeg føler mig vred og krænket, når jeg bliver antastet på den måde, og så i mit eget hjem. Det var bare ikke i orden.
Måske bliver jeg noteret i "deres" lille sorte bog, men så længe jeg holder min sti ren med min egen "vorherre"s lille sorte bog, så er jeg tryg - fortsat god dag!
Kommentarer
Send en kommentar