Kender I det. Nogle dage kan det være svært bare at komme ud af døren til tiden. Ikke nok med man vågner og man ved at det har regnet hele natten. Når man så står op så er det bare hundekoldt.
Br.. Et kig ud af vinduet gør en stor forskel. Se lige himlen. Op og i gang. Vi skal til hundeudstilling.
Lige inden vi skal køre bliver vi enige om at vi vil have støvler på og de står i skabet ved fyret. Og så bliver Tantens mand lidt bleg. Fyret er gået ud og det kan ikke startes igen. Her undlader jeg lige underteksterne for det var ikke pæne ord. Nå på med Ja-hatten, køre Tanten til udstilling og så hjem igen og ringe til smeden.
Her tænkte vi så lige. Nu er det 3. gang på et år at vores gasfyr går i stå i en weekend. Kan den måske programmeres til det.. Der løber mange tanker gennem hovedet. Et nyt gasfyr.. pyh. Efter et par timer er vi sluppet med skrækken - der var bare røget et par sikringer. Tantens mand nåede frem til udstillingen i tide, så han kunne se "fars lille hund" gøre et flot stykke arbejde. Det blev til excellent og en flot kritik. Tak :-)
På et tidspunkt var jeg ellers ved at komme lidt i tvivl om vi havde rigtig karma med den dag. I et nærliggende telt, havde de både gulvtæppe og blomster med. Her sad vi så med vådt græs og kolde tæer. Måske skal jeg overveje det, så vi kan opnå endnu bedre resultater næste gang.
Nu er det sådan, at når så mange mennesker er samlet til en international hundeudstilling, så ser man lidt af hvert, og så må man være lidt tolerant. Vi skal alle være her. Men nogle gange bliver man virkelig udfordret, og så må man finde en grimasse der kan passe.
Da vi skulle hjem fra udstillingen gik vi frejdigt mod p-pladsen. Her mødte vi et par indianere, lad os bare kalde dem for B1 og B2, de var ens klædt. Her følte Tantens mand sig lidt lokket i baghold, for han blev virkelig vejet og målt. Stakkels mand, resten af turen gik jeg som bagstopper for at berolige min mand.
For mens han følte sig ubehageligt til mode, knækkede jeg bare sammen af grin. Det kunne jeg jo sagtens gøre, for denne gang gik det ikke ud over mig. Indianer eller ej - vi kan jo alle blive krænket af andres elevatorblikke. Her gik vi og troede, at vi var på hundeudstilling, men der er vist meget mere end hunde, der bliver bedømt sådan en dag. Jowjow, der lærte vi lige noget nyt.
Kommentarer
Send en kommentar