I aftes blev hunden lukket ud i haven for at få tisset af til natten. Han vidste snart ikke om han gad at rejse sig og gå helt ud i haven. Der var jo lige så dejligt hyggeligt at ligge og snue oppe i vores fatboy.
Efter overtalelse rejste han sig og luntede ud. Imens gjorde vi andre os klar til at gå i seng. Efter et stykke tid begyndte jeg at undre mig lidt, hvorfor kom hunden ikke ind igen?
Jeg gik ud på terrassen og kaldte stille, for ikke at vække alle naboer der var gået til køjs. Der kom bare ingen hund. Jeg stod lidt og lyttede, der var helt stille, så lidt puslen. Hunden kom stadig ikke da jeg kaldte.
Så gik der lidt panik i mig, og jeg tænkte, bare det nu ikke er ræven igen. Sidste gang ræven kom på besøg, jagtede hunden ræven rundt i haven i 20 min. og det var ikke helt ufarligt.
Jeg løb ind og hentede lommelygterne og kaldte på resten af familien. Nu kunne vi så gå rundt og lyse ind bag alle buske og træer, og der er mange gemmesteder i vores have. Langt om længe fandt vi ham. I ly af en busk stod han og snuste med næsen helt nede i bunddækkenet. Nu var han pludselig lysvågen.
Ok ind og hente mere lys og fotoapparat, for hvad var det lige hunden havde fundet. Hunden sagde ikke en lyd, men vimsede bare rundt om busken og lavede nogle underlige krumspring. Denne gang var det ikke en ræv.
Det var sådan en fætter her, der puslede rundt. Så blev hunden rost og der blev klappet og snakket. Hunden havde ikke skadet pindsvinet og den må nu lære at der også bor andre dyr i haven end ham. Den gør jo ingen skade, tværtimod spiser den orm og snegle m.v. og så bidrager den godt til faunaen i haven.
Efter hunden havde vimset rundt i græs og bunddækken var han blevet meget våd. Specielt i hovedet, han lignede ikke en coton men snare en vaskebjørn.
I dag har han så været i bad og er dejlig ren igen - i et par timer holder det vel. Man er vel ikke en coton for ingenting?
Kommentarer
Send en kommentar