Ja det sagde de voksne tit - meget tit - da jeg var barn. For der var så meget man ikke måtte tale om, når børnene var til stede eller bare i det hele taget. I stedet for sad de voksne og talte i tåger og lavede mimik. For der var mange ting der var tabu og som bare skulle ties ihjel. I overført betydning, det der aldrig blev nævnt ved navn, eksisterede nok ikke så.
Prøv lige at forestil jer hvad det kan afstedkomme for et barn som mig, der har en fantasi på størrelse med en elefant. Tankerne kunne køre i hovedet, med en hel masse voksensnak der slet ikke var til at holde hoved og hale i. Synes godt nok det var nogle mærkelige historier de voksne diskede op med!?
Hallo! Hvad med at fortælle tingene i børnehøjde, og gerne så tæt på sandheden som overhovedet muligt, eller også holde tingene for sig selv. For hvad skete der når man fik en halv besked. Det man ikke helt forstod, gættede man sig så til.
Mine børn har lært mig hen af vejen, at der ingen vej er udenom. Fakta i passende doser og ærlighed. Ja tak. Det kan være vanskeligt, men man kan være evigt forvisset om, at hvis man ikke selv fortæller børnene hvad der sker, så hører de bare en helt anden og måske ikke så heldig version dagen efter af nogle andre. Det er måske det nemmeste for afsender, men bestemt ikke for modtageren.
Hellere såres af sandheden, end gøres lykkelig af løgnen.
Kommentarer
Send en kommentar