Flere dåser

Hvad gør man normalt med konservesdåser efter brug... Og nej, det behøver man ikke hver gang. Her gemmer jeg nogle enkelte og så har jeg altid materiale til en kedelig dag.


Denne gang blev det til disse to tvillinger. De kan bruges til al mulig opbevaring, blyanter, det man ikke ved hvor hører til henne, men som ikke må blive væk, sangskjuler el. lign. Dåserne er beklædt med papir, silkebånd, garnrester, sejlgarn, træknapper, blonder, og tøjmærker.


Efterårsferien nærmer sig og det kan være svært at holde dampen oppe med aktiviteter hele ugen. Det kan også være hyggeligt at sidde sammen med børnene og lave lidt nyt til børneværelset.

Et par dåser med evt. avispapir til teenageren kunne være lidt sjovt, eller en side fra en tegneserie til de lidt yngre. Kun fantasien sætter grænser. God fornøjelse.

Kommentarer