Svenskekløften

I forlængelse af turen til Paradishaven var det nærliggende også at besøge Svenskekløften / Djævlekløften.


Det er en 25 m dyb smeltevandskløft fra sidste istid beliggende i Hesede Skov.


Sagnet fortæller at der var her svenskerne gemte sig i kløften for Gøngehøvdingen under krigen i 1660.


Vi mødte nu aldrig Gøngehøvdingen selv om vi travede skoven tynd.


Ej heller så vi nogen gynge - det kunne ellers have været sjovt at prøve Svends gynge, men det må vi have tilgode til en anden god gang.


Til gengæld så vi masser af kælkebakker - som også kan bruges uden sne. Der var masser af løvfald og vi så en lille dreng tage turen - selv om hans farmor brokkede sig til faren. Tænk at tillade sådan noget. Drengen havde det rigtigt sjovt og var sikkert dejligt træt bagefter.


Det fik vores store drenge nu ikke lov til. Til gengæld gemte den yngste mand sig langt inde i skoven for os andre. Hvad han lavede derinde melder historien ikke noget om..


På sådan en dejlig dag i skoven, kunne jeg godt have tænkt mig at have vores lille hund med. Men den var på "aflastning" hos sin moster, hvor den havde et liv i sus og dus sammen med en anden dejlig hund.


Sådan så det ud på vejen ud fra skoven - det var vist også kun i mangel af flere kræfter vi forlod skoven frivilligt - endnu et dejligt sted i Danmark.

Kommentarer