Juleaften

Hvis man var tankelæser kunne man måske se den lille boble over hundens hoved med sangen:
I aften er det juleaften, der er længe længe til...

Som en ekstra sikkerhed juleaften havde vi fundet vores hundelåge frem igen og sat den op i døren mellem køkkenet og stuen. Som I kan se passede det ikke lige Hr. Coton-de-Tulear, der blev demonstreret lidt højlydt med kropssproget.

Men sikkerheden kommer først. Sådan en bomuldstot (eller vattot, som vores mormor kalder den) kan vist hurtigt futte af med alle de levende lys på juletræet. Så derfor tog vi ingen chancer.

Men den der venter længe på noget godt, venter ikke forgæves. Han var meget hurtig til at spotte hvilke gaver der var hans og også ganske ferm til at selv at pakke gaverne op.  

Det var nu en dejlig aften.