Vi skal nok nå det hele

Vi kører alle sammen på livet store motorvej og tilpasser som regel vores fart efter de andre billister og følger strømmen i trafikken. I mellemtiden kan vi bande langt væk efter de idioter der kører stærkt og samtidig efter dem der kører blød hat. For når vi først er kommet op i fart kører det jo bare derudad. Huhej hvor det går. Vi sparer tid og kan nå meget mere af det, som vi tror vi gerne vil.

Image and video hosting by TinyPic

Jeg indrømmer gerne, at jeg selv har været en af dem der kørte rigtigt stærkt. Det gik da også meget godt i lang tid, men pludselig måtte jeg foretage en katastrofeopbremsning. Dem der har prøvet det, ved at det bare ikke er rart. Man sidder stille og tænker - hvor galt gik det lige?

Hvad er det lige vi har så travlt med? Er det vigtigt? Hvad sker der hvis vi ikke når det i dag? Derfor holder jeg meget af citater. Det hjælper mig til at huske på de vigtigste ting i livet, dem har jeg det nemlig med at glemme hurtigt - lige som så mange andre. Nu når vi alligevel er med på turen på livets landevej, kan vi da ligeså godt have det godt og rart i mellemtiden. Vi skal nok komme frem før eller siden - vi skal nok nå det hele.

Kommentarer