Nu er det ganske vist

Sneen er nu smeltet og endelig kan vi komme igang med de spændende opgaver. Vinteren er blevet brugt på af finde ideer til vores nye have og vi er nu kommet frem til hvilken stil vi gerne vil have. Når man ser hvordan vores have ser ud nu, så kan det godt virke lidt uoverskueligt.

Image and video hosting by TinyPic

Men takket være Pinterest har vi fået lavet et board med billeder og så arbejder vi frem efter det. Det har været en lang rejse med til- og fravalg, men det har fungeret supergodt. Det har hjulpet os med at få sat billeder på, for hvordan fortæller man lige helt nøjagtigt ægtefællen, hvad det er man lige helt præcist tænker på?

De fliser der er blevet taget op, er blevet målt og talt op. Der er blevet regnet og nu er der tegnet nye mønstre for hvordan fliserne kan blive genbrugt. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at se ud, men jeg er overbevist om at det bliver godt.

Image and video hosting by TinyPic

Lige nu kunne hundene sikkert ønske, at de kunne få lov til at tumle rundt ude i haven. Men nej - det er lige her at Tanten bliver en festbremse. To hvide hunde i det smadder - ellers tak. Derfor er terrassen blevet indhegnet og der bliver i denne weekend sat en låge i ved bøgeportalen. Så kan hundene stadig gå ude ved os men i sikkerhed for diverse farer.

Nu er det ganske vist - nu går vi i gang.

Kommentarer