Fest 3 dage i træk

Weekenden er gået med at fejre min yngste datters fødselsdag. Der skulle holdes fest og det blev der! Men ikke helt uden forhindringer, for hun var så uheldig at have fødselsdag samme dag som der var finale i Champions League. For at være sikker på at alle inviterede unge mennesker ville komme, måtte festen så flyttes til fredag aften i stedet. Det blev et brag af en fest :-) Det var meget morsomt at se de unge mennesker feste:-)

Image and video hosting by TinyPic

Dagen derpå blev der holdt fødselsdag igen. Men det var en streg i regningen af hendes far var kaldt på arbejde senere på dagen, og så måtte vi finde på noget særligt. Så ville vi i biografen, men alle forestillinger i de 3 nærliggende biografer var aflyst pga. Champions League! Så begynder det godt nok at være træls når man ikke har lyst til at se fodboldkamp! 

Image and video hosting by TinyPic

Godt man har en iderig datter, for så tager vi da bare ud og spiser på Pandekagehuset ved Kvie Sø. Der var vi også sidste sommer, og det var bare SUPER! Så det blev en ren tøsetur med mine to døtre. Nej hvor var maden lækker. Må sige at det er et af de bedste steder vi kan komme på restaurant. Tænk at pandekager kan laves på så mange forskellige lækre måder. Det kan klart anbefales, hvis I vil prøve noget anderledes. Og så bliver det jo heller ikke dårligere af at det ligger i naturskønne områder. Man kan afslutte dagen med en dejlig gåtur rundt om søen, hvis man har lyst.

Image and video hosting by TinyPic

Søndag morgen var der brunch for resten af familien. Selvfølgelig også med amerikanske pandekager til, og så blev der lige fejret fødselsdag én gang til. I dag er dagen så gået med at børste vores to coton'er. De er blevet klappet og aet af jeg ved ikke hvor mange hænder her i weekenden, så de trængte hårdt til at få frisuren sat igen. Nu ligger de og sover rusen ud - det er hårdt af holde fest 3 dage i træk.

Kommentarer