Langsomt men sikkert

Så kom det dejlige vejr vi har ventet på. Hele weekenden har stået i havens tegn. Der er blevet flyttet jord og sand. Skønt at der endelig sker noget.

Image and video hosting by TinyPic

Dette er "skyggeterrassen" som bliver etableret under det store asketræ. Det er et rigtigt skønt sted en varm sommerdag, hvor man trænger til lidt skygge. Her stod tidligere et gammelt drivhus, men det måtte lade livet. Sidste salgsdag var ved at være overskredet. Det ligger tæt på havedammen og det bliver skønt at sidde der og følge med i livet i vandet.



Her kommer den nye terrasse mod nordvest. Her har der tidligere været gynger og trampolin, men det er pigerne vokset fra. Efter genboen har fældet et stort grantræ er der pludselig aftensol. Mon ikke det bliver her vi skal sidde og grille fremover.

Efterhånden kan vi se hvordan haven tager form og nye ideer vælter frem. Der er et stykke vej endnu, men det går langsom men sikkert fremad.

Kommentarer