Sidste år ryddede vi en del gule iriser væk fra havedammen. Hm.. de gror lystigt, så vi må efter det igen i år. Indtil videre har flere meldt sig på banen til at overtage nogle af planterne, så mon ikke vi får styr på dem på et tidspunkt.
Åkanderne går det lidt langsommere med, men det gør heller ikke noget. Det kunne jo være rart at få øje på fiskene, bare en gang imellem.
Hen over vinteren er der to koier der er smuttet ned i det forreste bassin til guldfiskene via vandfaldet. Dem må vi have fanget og flyttet tilbage op i det dybe bassin, men det er vist nemmere sagt end gjort.
Der kunne sagtens bruges endnu flere kræfter på havedammen, men lige nu får det lov at gro i fred og ro, mens vi tonser rundt de andre steder i haven.
Så må havedammen komme ind under katagorien "den romantiske" havestil. Det er der hvor kendetegnet er skødesløs omgang med planter og man har gjort en dyd ud af forfaldet :-)
Kommentarer
Send en kommentar