Genbrug paller i redskabsskuret

Lørdagen stod på oprydning i vores redskabsskur. Der havde længe hersket kaotiske tilstande - endog så meget, at det ikke kunne blive til et før og efter billede. Noget tydede vist på at energien var blevet lagt andetsteds i haven. Alt blev taget ud og sorteret og der blev kasseret i stor stil. Aller nederst og -bagerst stod der to paller, så meget kunne vi da skimte.

  Image and video hosting by TinyPic 

 De blev gravet frem og støvet godt af og så blev de monteret på væggen. Dog måtte den lille palle lige have "bund" i hylderne, men det var jo nemt gjort og så blev der ellers sat på plads.

  Image and video hosting by TinyPic

Dog er dette ikke vore eneste haveredskaber - sneskraber, skovle mv. hænger på rad og række på den anden væg og efter vi har "solgt" plæneklipperen for 2 gode flasker rødvin til naboen, er der pludselig meget gulvplads. Så skønt når der lige pludselig er masser af plads og tingene er nemme at finde.

Gad vide mon hvor længe det holder ;-)

Kommentarer

Send en kommentar