Kan du sige Ja, skat

Sådan en tur til Storcentret kan ellers godt være en udfordring i form af utålmodige mennesker og deres trætte unger, men i dag var det var det en dag med de store guldkorn. Jeg gik bagved et ægtepar ned gennem en gade. Manden kørte med "den store vogn" alt imens fruen snuste ved tøjstativerne ved de forskellige butikker. Fruen: Nej, se her skat. Et par Wrangler bukser til dig - var det ikke noget? Manden: Brumme, brumme, brumme i skægget. Fruen sang: Kan du sige Ja, skat? Manden sang: Nej Fruen sang: Kan du sige Nej, skat? Manden sang: Ja Og så dryssede de videre. HAHA - sikken skøn humor de havde. Endelig nogle mennesker der kunne bidrage til underholdningen på den gode måde! Ja tak - mere af den slags.

Kommentarer