The Danse kalender

Det var en mørk og stormfuld aften. Hr og Fru Danmark havde lige sat sig tilrette foran flimrekassen - med kaffe og småkager indenfor rækkevidde - og mobiltelefonen selvfølgelig ikke at forglemme.

Danserne sprang lystigt rundt på skærmen til god musik og de 4 dommere sad og viftede med deres point. TV værterne prøvede at styre showet så godt som de nu kunne, mens de kæmpede med de svære ord. Men pludselig så kom pauseklovnen på gulvet og stod helt stille til en støvledans. Manden skramlede med reklamerne og konen luftede hundene. Efter et par minutter var de klar til at se tv igen og der blev danset den ene flotte dans efter den anden.

Senere på aftenen var der afgørelse om hvem der skulle i omdans. Her kiggede Hr og Fru Danmark på hinanden og sagde: Det var da lige godt grov ?! Hvem skulle have troet at sådan en sæk kartofler kunne gå videre! Det var nok de onde nåsåer der havde været på spil igen med deres mobiltelefoner.
Hundene så bange ud, konen tænkte på at ringe til sin søster og manden sagde at han ville gå ud og puste grise op.

Hvordan mon det vil gå? Vil de onde nåsåer besinde sig og sætte sig ned og tegne en tegning i stedet for.. Vil dommerne blive anklaget for voksenmobning.. Vil danserne nedlægge arbejdet.. Vil Sofie kunne få arbejde i branchen fremover... Vil retfærdigheden sejre..

Se med i næste afsnit af Vild med Pinlig Dans.

Kommentarer