Flotte armmuskler og stor røv

Der er visse former for husligt arbejde der kun er beregnet for mænd. Helt seriøst! Det har den underlige effekt, at hvis en mand udfører det arbejde får de flotte store armmuskler og stor selvtillid, hvorimod hvis det er en kvinde der udfører det, får hun rynket hud og stor røv!

Det er f@nme uretfærdigt. Nu har jeg i snart 30 år lavet den samme undersøgelse uge for uge og jeg er nu kommet til ovenstående resultat. Så kom ikke og sig, at det ikke er en ordentlig gennemtestet undersøgelse.

Jeg har tonset rundt og brugt de kræfter jeg ikke besidder. Manden sidder godt i sikkerhed på jobbet 6 dage om ugen her i december, heldige asen, men visse opgaver er bare uopsættelige - som nu den jeg har kastet mig ud i idag.

4 gange om året laver jeg denne seance - ikke af lyst, men af nød. Der er et helt særligt ritual. 1x afrydning, 4x vask, 1x støvsug, 1x vend, 1x støvsug og 1x pålægning. Hertil kommer 2 x yderligere vask. Hold nu kæft, min arme er for korte til den slags arbejde - jeg kan ligefrem høre at min røver vokser!

Nu er jeg faldet omkuld i sofaen med ondt i arme, nakke og ryg. Jeg er ikke helt færdig endnu, næ nej. Selvom jeg startede i morges straks efter at jeg var stået op, så mangler jeg stadig 1x vask og 2x tørring. Hvor svært kan det være - kan det ikke bare ligge til i morgen. Jo det kan det da godt, men så må manden sove på gulvet i nat.

Jeg er nemlig i gang med at vaske dyner/puder/liggeunderlag - et nødvendigt onde for en astmatiker som jeg, men helt igennem vidunderlig bagefter. Jeg sagde BAGEFTER ;-)

Kommentarer