Hukommelse som en guldfisk

Jeg er seriøst ved at gå totalt i spåner! Jeg tæller og tæller og kommer til samme resultat hver gang. For f@nden den hukommelse! Jeg VED at jeg har købt en julegave - men jeg kan bare ikke huske hvor jeg har gemt den! Spade altså, hvor svært kan det lige være!

Når jeg engang finder den - forhåbentlig en gang inden jul - så ved jeg at det er et supergodt gemmested som jeg kan bruge til næste jul - hvis jeg altså kan huske det til den tid.

Nu venter jeg bare på at manden kommer hjem fra arbejde og kan vise/huske hvor gaven er. Jeg har ledt de tilladte steder - mindst 10 gange - uden resultat. Alternativet er at pakke samtlige gaver op jeg finder på min vej de forbudte steder, men det gør jeg bare ikke. Jeg hader at kigge i pakker. Det skal være en overraskelse til juleaften.

Hm hvad gør jeg så i mellemtiden - tjah jeg kan jo begynde med at gå i spåner, men det finder jeg jo nok ikke pakken ved! Jeg kan også sætte mig roligt ned og begynde at spise af julegodterne - not, heller ikke tilladt.

Så er der to valgmuligheder tilbage. 1) Gå en megalang tur med hundene og få tiden til at gå på denne måde indtil manden kommer hjem. 2) Begynde på en total hovedrengøring af hele hytten. Lige i dag efter at have vasket 2 hunde tror jeg at jeg vælger nr. 1. Nr 2 tager jeg så i morgen.

Altså - det er f@nme ikke nemt at have en hukommelse som en guldfisk.

Kommentarer