På sort fredag var vi alle 4 ude at købe julegaver i Storcentret. Trods de vilde rabatter og lange ønskesedler kom vi godt og helskindet gennem dagen uden "skader". Der var så lige nogle enkelte gaver der skulle købes om lørdagen, men dem mente min datter og jeg, at vi hurtigt kunne klare.
Derfor troppede vi op til åbningstid - vi kunne lige nå det mens Tantens mand luftede hundene og resten af familien blev klar til morgenmaden. Det var så lige her vi måtte sande at resten af Syddanmark havde valgt at købe gaver samtidig som os. Her kom vi to totalt uforberedt og uden kampudstyr til julegaveræset!
Nå, det her tager vi fuldstændigt roligt - og så fandt vi vores gaver. Da vi så ville til kassen, blev vi mødt af en 100 m lang kø. Pludselig blev kassen åbnet i en anden afdeling og folk styrtede derover. Så var køen da kun halv så lang. Mens vi stod og småsnakkede os to, blev vi afbrudt af en dame som stod foran os. Visse mennesker skal bare høre sig selv snakke hele tiden. Imens hun plaprede derudaf, stod jeg og småskubbede til min datter. Hun fattede hat - så trådte jeg hende over tæerne - og så forstod hun. Hun ved godt jeg hader den type mennesker og hun kunne straks se de komiske i det. Typen der bare snakker uden reelt at sige noget. Her var min datter ret sej. Hun afbrød hende bare og så snakkede vi selv videre - det stunt fattede damen så ikke helt - hun talte bare med. Øh nå! Så kom min datter på den gode ide, at mens jeg stod i kø - så ville hun hente rundstykker. Super ide.
Køen gik langsomt frem. Den snaksagelige dame og hendes mand rykkede ud af køen og fandt en anden kø ude i en anden afdeling. Endelig ro! To sekunder kom hun brasende ind i køen igen, bare lige ind foran alle andre. Hm.. Av for f@nden da. Her røg Tanten lige op i det røde felt. Skal lige hilse at sige, at det gør voldsomt ondt at få en indkøbsvogn skubbet ind i hælen. Jeg vendte mig om; Det der gjorde altså ondt! Damen svarede; jamen den kørte selv ind i dig. Mit svar var; Jamen så må du bruge tiden på at holde godt ved den!
På det tidspunkt var vi kommet et godt stykke længere hen i køen. Så åbnede kasse 3 og den irriterende dame spurtede hen foran mig, mens hun råbte til manden. Jeg tager den her kø, så kan du tage den anden. OMG! Kan hun virkelig ikke selv se, hvor pinlig hun er! Nu stod hun jo så helt selv, uden at have nogen at tale med, så hun kontaktede et ægtepar, der stod i den anden kø og spurte hvad de havde købt og om hun måtte se deres varer i vognen. Her gik Tantens klap totalt ned og jeg blev reddet i sidste sekund af min datter, som havde været ude at hente morgenbrød. Det var næsten for meget at opleve inden morgenmaden.
50 minutter og et julegaveræs senere slap vi grinende udenfor igen. Hold nu op hvor er der bare nogle mennesker, der kan gå totalt amok over at købe julegaver. De maser fremad med indkøbsvognen, mens de råber over skulderen til resten af familien, der slet ikke kan følge med. Hvad sker der egentligt lige for dem? Hvis de virkeligt hader det så meget, hvorfor f@nden tager de så ud og køber julegaver en lørdag ?! Ja man kan kun undre sig!
Det store julegaveræs er hermed skudt godt i gang. Husk det rigtige kampudstyr, den store tålmodighed og det gode humør i kampen om at komme først frem til den 24. december.
Derfor troppede vi op til åbningstid - vi kunne lige nå det mens Tantens mand luftede hundene og resten af familien blev klar til morgenmaden. Det var så lige her vi måtte sande at resten af Syddanmark havde valgt at købe gaver samtidig som os. Her kom vi to totalt uforberedt og uden kampudstyr til julegaveræset!
Nå, det her tager vi fuldstændigt roligt - og så fandt vi vores gaver. Da vi så ville til kassen, blev vi mødt af en 100 m lang kø. Pludselig blev kassen åbnet i en anden afdeling og folk styrtede derover. Så var køen da kun halv så lang. Mens vi stod og småsnakkede os to, blev vi afbrudt af en dame som stod foran os. Visse mennesker skal bare høre sig selv snakke hele tiden. Imens hun plaprede derudaf, stod jeg og småskubbede til min datter. Hun fattede hat - så trådte jeg hende over tæerne - og så forstod hun. Hun ved godt jeg hader den type mennesker og hun kunne straks se de komiske i det. Typen der bare snakker uden reelt at sige noget. Her var min datter ret sej. Hun afbrød hende bare og så snakkede vi selv videre - det stunt fattede damen så ikke helt - hun talte bare med. Øh nå! Så kom min datter på den gode ide, at mens jeg stod i kø - så ville hun hente rundstykker. Super ide.
Køen gik langsomt frem. Den snaksagelige dame og hendes mand rykkede ud af køen og fandt en anden kø ude i en anden afdeling. Endelig ro! To sekunder kom hun brasende ind i køen igen, bare lige ind foran alle andre. Hm.. Av for f@nden da. Her røg Tanten lige op i det røde felt. Skal lige hilse at sige, at det gør voldsomt ondt at få en indkøbsvogn skubbet ind i hælen. Jeg vendte mig om; Det der gjorde altså ondt! Damen svarede; jamen den kørte selv ind i dig. Mit svar var; Jamen så må du bruge tiden på at holde godt ved den!
På det tidspunkt var vi kommet et godt stykke længere hen i køen. Så åbnede kasse 3 og den irriterende dame spurtede hen foran mig, mens hun råbte til manden. Jeg tager den her kø, så kan du tage den anden. OMG! Kan hun virkelig ikke selv se, hvor pinlig hun er! Nu stod hun jo så helt selv, uden at have nogen at tale med, så hun kontaktede et ægtepar, der stod i den anden kø og spurte hvad de havde købt og om hun måtte se deres varer i vognen. Her gik Tantens klap totalt ned og jeg blev reddet i sidste sekund af min datter, som havde været ude at hente morgenbrød. Det var næsten for meget at opleve inden morgenmaden.
50 minutter og et julegaveræs senere slap vi grinende udenfor igen. Hold nu op hvor er der bare nogle mennesker, der kan gå totalt amok over at købe julegaver. De maser fremad med indkøbsvognen, mens de råber over skulderen til resten af familien, der slet ikke kan følge med. Hvad sker der egentligt lige for dem? Hvis de virkeligt hader det så meget, hvorfor f@nden tager de så ud og køber julegaver en lørdag ?! Ja man kan kun undre sig!
Det store julegaveræs er hermed skudt godt i gang. Husk det rigtige kampudstyr, den store tålmodighed og det gode humør i kampen om at komme først frem til den 24. december.
Kommentarer
Send en kommentar