Min telefon har strejket her på det sidste med ikke at ville gå på nettet og at slukke automatisk for telefonen i utide og skrige på strøm selvom den lige var opladet. Hm! Jeg ville indlevere den til service i torsdags, men fik besked om at komme igen mandag da de ingen lånetelefon havde.
Ergo så kørte jeg igen igen til storcentret i går. Da jeg kom ind i butikken spottede jeg en ekspedient som jeg er i papfamilie med. Jeg henvendte mig til ham og fortalte om situationen. Svaret var: "Ja vi fik da godt nok en lånetelefon hjem i formiddags, men jeg tror den er lånt ud" og så forsvandt han ud i baglokalet.
Lidt efter kom han med en telefon, og så kunne jeg stå der og tænke over om han tog fis på mig eller...?! Haha
Se lige en smart fætter jeg har fået lov at låne, mens min egen telefon er indsendt til reparation. Helt ærligt! Jeg har nu indstillet telefonen så den passer til mit behov. Men altså come on! Nu har jeg kæmpet mig igennem 2 sms, og så opgiver jeg. Jeg har allerede ondt i nakken af at sidde med dette hakkebræt. Nu kan jeg pludselig huske, hvorfor jeg i sin tid skiftede til min nuværende telefon med touch skærm.
Så kære venner/bekendte. Hvis I skulle have lyst til at sende mig en besked - så PLEASE gør det via facebook og kun i absolut NØDSTILFÆLDE sende mig en sms. Og hvis I skulle finde på at ringe til mig og jeg ikke lige tager telefonen i første hug - så er det nok fordi jeg er blevet skræmt fra vid og sans af ringetonen eller kæmper med at finde ud af at besvare jeres opkald.
Hav venligst tålmodighed med mig de næste 3 uger
Kommentarer
Send en kommentar