Kniv og gaffel

I aften er Tantens mand inviteret ud på Gostwalking og derefter til middag på Gram Slot.

Image and video hosting by TinyPic

Snyd! siger jeg bare. (Måske bliver Gostwalken lidt for meget for mig, men middagen kunne jeg godt klare)

Image and video hosting by TinyPic

Der er garanteret en standard ala dette her. Først ville jeg måske gå lidt i panik men så alligevel ikke.

Image and video hosting by TinyPic

For mange år siden var vi på ferie på Kreta med fuldpension. Hver dag lykkedes det mig at klokke i det med hvilket bestik jeg skulle bruge til de forskellige retter, og hver dag kom den søde tjener med en ny fiskekniv til mig. Den sidste dag forbarmede han sig over mig og forklarede mig venligst, at når der er dækket op med flere forskellige knive og gafler, så starter man altid UDEFRA og arbejder sig indad mod tallerknen efterhånden som man får de forskellige retter serveret. Sådan hvor svært kan det dog lige være Tante.

Image and video hosting by TinyPic

Men alligevel har jeg taget mine forholdsregler - just in case. I dag fandt jeg denne kørselsvejledning på 1000 Kreative Ideer hvis nu min indre gps skulle svigte mig. Sådan så er jeg klar. Så mangler jeg bare en invitation.

Kommentarer