Lav status og flot solskin

Der skal simpelthen være nogle fordele ved at være udenfor arbejdsmarkedet. Det er der, hvis man kigger godt efter - hvis man ellers kan se skov for bare træer. At være udenfor arbejdsmarkedet er nok det mindst attraktive der kan tænkes - og det der har lavest status i manges øjne. Men hvad skal vi med status når solen skinner.

Image and video hosting by TinyPic

Se nu bare i dag. Det er sådan en dag hvor jeg bare elsker at være pensionist. Frem med gyngestolen op i den lune krog på terrassen. Og så en stak bøger og et par glade hunde. Der er dømt råhygge.

For alt imens jeg sidder på terrassen, kan jeg høre fuglene kvidrer. Jeg kan høre naturen vågner op til forår. Der er helt stille - alle andre er på arbejde. Det er sådan en dag jeg føler mig rig. Jeg har tid til at nyde de små ting som er gratis - såsom skønt forårsvejr. 

Kommentarer