I eftermiddag har jeg været oppe og hente hende den langhårede på efterskolen. En helt almindelig tur som pludselig mundede ud i noget af en skovtur. På hjemvejen havde vi planlagt et lille smut til vore venner som bor tæt på Vejle. Vi skulle hente nogle trædesten som vi skulle se om kunne passe til vores nye have.
Jeg var ikke helt sikker på vejen derned, så jeg satte gps'en til - indstillet på den nærmeste vej. Mage til møg gps skal man da lede længe efter. Først kom vi til et område hvor gps'en ganske enkelt valgte at tage en lur, men der havde vi været før så der kunne vi sagtens selv. Det gik helt fint indtil vi kom til Grejs - så kom vi gevaldigt i problemer - alvorlige problemer.
Da jeg ikke kendte vejen så fulgte jeg gps's forslag. Hold nu bøtte for noget møg. Vi endte på en lille vej hvor der kun var plads til en bil, men ok det gik. Pludselig slap asfalten op og vejen blev til grus. Fair nok. Omgivelserne blev til store buske og pludselig var vi i Grejs skov.
Til dem som ikke er stedkendte så er Grejs kendt for store skrænter, bakke op og ned. Nu er vores Opel ikke en terrængående 4WD - men det blev den! Tanten kom af med de eder der havde ophobet sig, alt imens hende den langhårede berettede om flot udsigt og at det lignede et sted hun havde stået på ski.For f@nden da noget lort at køre i. Det var så her Tanten måtte transformere til en racerkører. Små skovveje hvor der kun var en vej og det var fremad, smadder i stor stil - så det var bare op i fart og frem gennem pløret op af skovvejen for dernæst at sætte farten gevaldigt ned for ikke at skride ned af en skrænt. Vi skulle bare ikke sidde fast derude i den skov, for det var også småt med mobildækning.
Hold kaje hvor var jeg glad da jeg endelig så asfalt igen. Jeg kunne godt mærke at da jeg kom frem til vores venner - så trængte jeg pludselig til en ordentlig krammer, et glas cola og så noget chokolade. Jeg indrømmer at mine ben sitrede. Haha da jeg så skulle forklare hvilken vej vi var kommet, ja så foreslog hun at vi kunne prøve at køre den vej til sommer. Not - jeg behøver ikke den vej igen.
Endelig vel hjemme igen har jeg en forfærdelig lyst til at aflive vores gps. Gang på gang svigter den mig, selvom utallige opdateringer. Ude i garagen står den opel der engang var blå. Det er en SMADDER flot 4WD. Den er godt nok ved at være gammel, men den redede min røv i dag. Godt gået gamle spand. Men næste gang tager vi nu motorvejen :-)
Jeg var ikke helt sikker på vejen derned, så jeg satte gps'en til - indstillet på den nærmeste vej. Mage til møg gps skal man da lede længe efter. Først kom vi til et område hvor gps'en ganske enkelt valgte at tage en lur, men der havde vi været før så der kunne vi sagtens selv. Det gik helt fint indtil vi kom til Grejs - så kom vi gevaldigt i problemer - alvorlige problemer.
Da jeg ikke kendte vejen så fulgte jeg gps's forslag. Hold nu bøtte for noget møg. Vi endte på en lille vej hvor der kun var plads til en bil, men ok det gik. Pludselig slap asfalten op og vejen blev til grus. Fair nok. Omgivelserne blev til store buske og pludselig var vi i Grejs skov.
Til dem som ikke er stedkendte så er Grejs kendt for store skrænter, bakke op og ned. Nu er vores Opel ikke en terrængående 4WD - men det blev den! Tanten kom af med de eder der havde ophobet sig, alt imens hende den langhårede berettede om flot udsigt og at det lignede et sted hun havde stået på ski.For f@nden da noget lort at køre i. Det var så her Tanten måtte transformere til en racerkører. Små skovveje hvor der kun var en vej og det var fremad, smadder i stor stil - så det var bare op i fart og frem gennem pløret op af skovvejen for dernæst at sætte farten gevaldigt ned for ikke at skride ned af en skrænt. Vi skulle bare ikke sidde fast derude i den skov, for det var også småt med mobildækning.
Hold kaje hvor var jeg glad da jeg endelig så asfalt igen. Jeg kunne godt mærke at da jeg kom frem til vores venner - så trængte jeg pludselig til en ordentlig krammer, et glas cola og så noget chokolade. Jeg indrømmer at mine ben sitrede. Haha da jeg så skulle forklare hvilken vej vi var kommet, ja så foreslog hun at vi kunne prøve at køre den vej til sommer. Not - jeg behøver ikke den vej igen.
Endelig vel hjemme igen har jeg en forfærdelig lyst til at aflive vores gps. Gang på gang svigter den mig, selvom utallige opdateringer. Ude i garagen står den opel der engang var blå. Det er en SMADDER flot 4WD. Den er godt nok ved at være gammel, men den redede min røv i dag. Godt gået gamle spand. Men næste gang tager vi nu motorvejen :-)
Kommentarer
Send en kommentar