Rødder

Det er så skønt med store gamle træer i sin have. Det giver noget højdeforskel og mere spil i haven. Når der har været orkan har jeg krydset fingre for at de kunne have rodfæste nok til at blive stående. Vi har været heldige indtil videre. 

Image and video hosting by TinyPic 

Men da vi har planlagt at have en grussti i haven måtte vi have gravet lidt jord af. Det øverste billede var hvad der lige umiddelbart viste sig. Ok det tager Tantens havemand næste weekend med nye kræfter.

  Image and video hosting by TinyPic

Da jeg kom hjem fra malerkursus i lørdags lå der disse rødder på den nye terrasse. Hvordan lige han har fået dem hevet op melder historien ikke noget om, men han var meget træt om aftenen hvilket er forståeligt nok.  Men han var tilfreds - han havde jo også vundet 1. halvleg over birketræet. 2. halvleg bliver det store asketræ - men det er en helt anden historie.

Kommentarer