Er er noget så skønt som at gå amok i sommerblomster. Uha en tur i det lokale blomstercenter kan blive dyr, men hold nu op hvor kan det til tider være svært at vælge, når man nu elsker blomster.
Det blev til lavendler ved fordøren. Så bliver gæsterne mødt med en skøn duft.
Disse sjove cykler m.m. er købt hos Harald Nyborg. En petunia på bagagebæreren fylder helt godt.
Jeg skrev bare lavendler, men det er sommerfugle lavendler som er sat på terrassen. Mon der kommer sommerfugle på besøg..
Endnu en cykel - denne gang med dahlia.
Og en trillebør med petunia.
Da vi gravede græsplænen op gik vores store krukke desværre i stykker. Pyt med det. Den blev lagt ned og nu er der sat hvide blåpuder i.
Ingen sommer uden dahlia. De findes i mange farver og hver farve er skøn for sig.
I mit barndomshjem var en stor del af haven indrettet til sommerblomster. Kaskader af bl.a. dahlia - vi taler om ca. flere m2 - som blomstrede hele sommeren. Det var en tradition at komme med stor buket hver gang man var gæst i et andet hjem.
Det var lige et barndomsglimt der dukkede op der. Det er noget der må arbejdes på i Tantens have. Jeg må vist ned og købe nogle blomsterfrø!
Kommentarer
Send en kommentar