Sidste år fik vi lavet denne nordvest terrasse som ligger lige ud for vores køkken. Endelig er den helt færdig som vi gerne vil have den.
Det pynter jo altid med et par krukker med sommerfugle lavendler, hortensia og en anden ukendt blå blomst :-P
I år har vi byttet helt om på havemøblerne og vi vil nu have et spisearrangement på denne terrasse. Møblementet er sammensat af campingbord og gamle stole, ikke nyt men funktionelt og billigt i Tantens stil. Det bliver garanteret lige så hyggeligt som med spritnye møbler - det er jo selskabet er tæller :-)
Krydderurter og lys i glas på bordet. Grillen er også stillet frem og så er der gjort klar til nogle dejlige grillaftener.
Denne figur bærer en kugle, som samler sollys om dagen og lyser flot om aftenen.
Og den lille havevagabond titter frem i de store blomsterkummer. Det er skønt at have en sommersæson foran sig.
Kommentarer
Send en kommentar