Bloggen har været fyldt med billeder af omlægningen af vores have de sidste 1,5 år. Det har været hårdt arbejde og det har fyldt rigtig meget i vores hverdag/fritid. Alle resourcer har været sat ind og meget andet har været nedprioriteret.
Det har kostet blod, sved og tårer. Der er blevet forhandlet, tænkt over tingene, og genforhandlet. Inspirationen har jeg fundet på Pinterest, og så har Tantens havemand Jensen omsat dem til virkelighed.
For dem som skulle undre sig over den arbejdsfordeling og tænke, arh mon ikke Tanten har været i gang også, men nej - en dag kunne Tanten ikke holde sig i skindet og forsøgte 5 minutter, med det resultat at det kostede en tur til fyssen, den største skideballe med hjem derfra og et træningsprogram med 10 øvelser i timen. Ikke særligt fedt, men så kan hun lære det.
Jensen derimod har været den sejeste havemand ever. Han har arbejdet hårdt og vedholdende, kun afbrudt af gode måltider. Der har været snaps til frokosten, kager til kaffen og rødvin til aftensmaden. Hvem har lige en havemand der kun arbejder for kost og logi :-) De sidste to søndage har han siddet på terrassen og set ud på haven. Det er ham vel undt.
Det er lykkedes for Jensen og Jensen at lave en doven have, hvor der fremover gerne skulle arbejdes minimalt i. Nøj hvor skal vi bare slappe af og nyde udsigten.
.
Kommentarer
Send en kommentar