Gladiolus

Tidligt i foråret fik jeg tre frøposer som en lille gave til vores "nye" have.  Det var nok ikke lige disse blomster jeg først havde tænkt på, men de så da rigtigt søde ud. To af poserne skulle såes i april måned og den sidste i maj. Det var kun den ene af poserne jeg havde held med og den anden kom aldrig op - og den tredie fik jeg aldrig sået!

Et par dage efter jeg havde sat de små knolde i jorden, så jeg i TV2 Frihuset, hvordan sådanne asener reelt skulle sættes. Omg! Jeg havde da ikke set hvad der var op og ned på dem, de var da bare røget i jorden. Så kunne jeg sidde der og tænke på om de nogensinde ville komme op. Det gjorde de sørme, og så er det jeg tænker om jeg havde vendt frøene forkert i pose 2 siden de ikke blev til noget. 

 

Forleden havde vi så gæster, hun skulle jo se hvor fine de var blevet. Og så får jeg sørenfisme at vide at de små knolde skal tages op inden frosten. Her gik jeg og troede at det var nemt med sommerblomster! 

Alene bare at skulle sige ordet Gladiolus, er en helt rejse for sig selv. Hver gang kommer jeg til at tænke på et elskeligt gammelt familiemedlem, som ikke kunne sige ordet uden at det gav et lille smæld med gebisset :-) Sjovt som visse ting kan frembringe dejlige minder.

Men nu står de fint i vores have. Med rionet og små strips omkring for at de ikke blæser omkuld. Jowjow hvad skal det ikke ende med.