Ude i mørket

Fredag aften havde vi inviteret gæster til lækker grillmad. Endelig havde vi kræfter til at få fejret vores nye terrasse. Lige som vi havde få alt øst op på tallerknerne, begyndte det at regne og så stod vi der med alle vore talenter. Hurtigt fik vi en pavillion sat op og så kunne vi spise videre i ro og mag. Det blev så kun ved de enkelte par dråber, men inden vi fik set os om, var det blevet mørkt og sent. Helt utroligt hvad sådan en pavillion kan holde på varmen. Det var som at sidde ude i troperne.

Alt imens vi sad og hyggede der i mørket med stearinlys og en enkelt gadelampe ude på stien, kunne vi pludseligt høre voldsom larm fra to dyr der var kommet op at slås og vi kunne ikke lige se og høre om det var indenfor hækken eller udenfor. Sofus for gøende ud i mørket og Frida sad hos mig og vred sig. Tantens mand fik tralvt med at få fat i hunden, og jeg rendte rundt med Frida under armen i et forsøg på at hjælpe. Så er vore have lige pludselig stor skal jeg hilse at sige. Vi har nogle husmår som lusker omkring og jeg kunne stadig huske mødet med ræven i haven, så jeg skulle bare have fat i hunden straks.

Hold nu op en gang panik, bare fordi to hankatte kom op at slås ude på stien. Det lød seriøs som om nogle kom voldsomt til skade. Haha sikke nogle bangebukse i mørket. Vi skal nok ikke lige på safari foreløbig. Så hjalp det jo lige fedt at der lå en skarpladt vandpistol på terrassen, når man ikke engang kunne sanse at bruge den. Hjerterne bankede og det måtte lige skylles ned med en skål og en latter.

Næste gang vi skal sidde ude i mørket må vi være mere kampforberedt med pavillion, lanterner og bioethanollampe. Det står jo fremme af samme årsag. Amen altså. Vi er jo helt ude af trit med gæster.