Alt det vi ikke har nået

Først havde vi en lang og ekstrem varm sommer hvor det næsten var for varmt og tørt til at lave noget som helst udover det mest nødvendige. Jeg tror vi havde tabt pusten over det store projekt og bare trængte til at lave ingenting. Derefter havde vi silende regn i 3 uger. Når man så får sig vovet ud i haven igen, så kan da lige se at det trænger voldsomt til at blive ordnet igen. Vi synes kun lige vi havde vendt ryggen til et øjeblik.

Image and video hosting by TinyPic 

Pludselig har man fået sig en lille "køkkenhave" med svampe. Nok ikke noget man skal prøve at smage på. Hvor kommer sådan noget stads fra..

  Image and video hosting by TinyPic

Ukrudtet mellem trædepuderne er ikke blevet luget i de tre uger det har regnet, men nu er Tantens Havemand i fuld sving. Hold nu op. Tidsler og ukrudt i massevis - kom ikke her og bliv væk.

Image and video hosting by TinyPic 

Disse sukkulenter har stået sommeren over og ventet på at blive sat ved de nye stentrapper, men det har været alt for tørt til at plante dem. Det skulle jo nok have været gjort i regnen...

  Image and video hosting by TinyPic 

Og disse påskeliljeløg har bare stået og stået. Hvor i alverden skal vi sætte dem.

  Image and video hosting by TinyPic

Denne busk har fået en sidste chance sommeren over, men nu skal den snart væk. Alt i alt en helt masse som vi ikke har nået og som er på programmet her i sensommeren - sammen med alle de andre ting.

Men hækkene og buskene er blevet klippet og er i orden - hold k.. hvor er vi gode - trods alt ;-)

Kommentarer