Skal vi skifte efternavn

Pyh... vi følger godt med i nyhederne i disse dage, jeg og 261.431 andre danskere. Nogle har været helt uden for indflydelse da de har fået deres efternavn ved dåb og så er der os andre, der har fulgt den gamle tradition ved at tage mandens efternavn ved giftemål. Dvs. vi alle er kommet helt uforskyldt ind i denne sag.

Vi er kommet i strid modvind, fordi vi bærer samme efternavn som en stor bøfhus-kæde. Rettighederne skulle efter sigende gå på, om vi har ret til at lave en bøf i vores eget hus. Bum! Det ville da være en mindre katastrofe hvis det blev sådan, så vi afventer spændt en afgørelse fra Højesteret i næste uge.

I mellemtiden kan vi tænke lidt over, hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi bliver frataget retten til at bære vores navn. Skal man skifte efternavn for at få lov til at lave en bøf i eget hus, eller skal man låne naboens køkken. Andre forslag modtages gerne.

Men så er det jeg tænker, at det ikke bliver det store problem for os herhjemme. Her i huset er vi så herskabelige at vi har ikke mindre end 3 efternavne, så render man tør på den ene, så er der to andre tilbage. Alligevel er tanken om de stakkels mennesker der kun har et efternavn der. Hvordan vil det gå dem. Hvis de en dag får lyst til at lave en bøf i deres eget hus, skal de så begå en ulovlighed, eller skal de indtage den på et af bøfhus-kædens restauranter.

Må retfærdighed ske fyldest.

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2014/09/12/090242.htm

Kommentarer