Blade i haven

Træerne begynder så småt at smide bladene. Når man har så store træer om vi har, er det lig med mange blade. De første par år lod vi bare bladene ligger med det resultat at græsset gik ud. Det er virkeligt et tykt tæppe. Bladene på asketræet er store og tunge. I mange år har vi revet blade sammen i store bunker enddog bare taget plæneklipperen og kørt et par ture og så var det samlet op.

Image and video hosting by TinyPic 

Men efter at vi har solgt plæneklipperen  måtte vi finde på noget nyt. Selvfølgelig kan græsplænen ikke gå ud eftersom vi ikke har den mere, men vi er noget ømme over vores trædebregner. De er vokset utroligt meget og vi er tæt på at have en grøn have igen.

  Image and video hosting by TinyPic

Derfor har vi investeret i en løvsuger. Det virker effektivt. De store bunker af blade der fyger sammen på terrasserne og indkørslen og som flyver ind hver gang døren er åben, kan nemt fjernes. Det smarte er at den også kan bruges ovenpå gruset. Bladene suges op uden stenene smutter med. Og bladene bliver findelt til det bare ingenting og kan nemt komposteres. Det er næsten som at støvsuge - bare udendørs. Lige noget for Tantens havemand.


Kommentarer