For et stykke tid siden så jeg på facebook et opslag om disse grove frøsnappere. Sådan nogle havde jeg aldrig hørt om før, så dem måtte jeg da prøve at bage. Hold nu op, det var så der jeg opdagede at det var en fejl i min opdragelse. De smager vidunderligt og slet ikke svære at lave.
Ingredienser: 3 dl mælk, 25 g gær, 1 tsk sukker, 2 æg, 1 tsk salt, 200 g blødt smør, 200 g fuldkornshvedemel, 800 g mel, 200 g pikantost, æg til pensling, sesamfrø, blå birkes.
Tilberedning:
- Rør gæren ud i den lunede mælk
- Tilsæt sukker, salt æg og smør sammen med fuldkorns hvedemelet
- Rør godt
- Tilsæt melet lidt ad gangen – rør til dejen er ensartet
- Lad dejen hæve i ca. 30 min
- Rul dejen ud i en firkant ca 50 x 40
- Smør pikantosten ud med en palet
- Fold den ene 1/3 del ind over midten og den anden 1/3 del ind over midten – så du ialt har 3 lag
- Rul ud så din firkant måler ca. 60 x 20 cm
- Pensel med sammenpisket æg
- Drys sesam på en ene langside og birkes på den anden langside
- Rul din kagerulle henover, så birkes og sesam sidder godt fast
- Skær strimer af ca. 3 cm
- Tvist to gange og læg dem på en beklædt bageplade
- Lad dine frøsnappere hvile yderligere i 30 min.
- Bages ved 210 grader C i ca. 15 min
Hvis du er i tvivl om fremgangsmåden, kan originalopskrift findes her http://opskrift-kage.dk/grove-froesnappere/
God fornøjelse.
God fornøjelse.
Kommentarer
Send en kommentar