Rugbrødslagkage

Da vi var på besøg hos nogle venner i sommers, kom vi til at tale om et tv-program hvor de havde bagt rugbrødslagkager. Vupti så kom Tanten lige i tanke om at sådan en opskrift havde hun da. Det var godt nok ca 20 år siden den var blevet bagt sidst, men sådan en opskrift kunne vel støves af. Da vennerne så var på besøg hos os igen, så blev kagen bagt - og godkendt.

Image and video hosting by TinyPic

Ingredienser:
5 æggeblommer, 200 gr. sukker, 2 spsk. kartoffelmel, 125 gr. afskorpet rugbrød uden kerner revet på den grove side af råkostjernet, 2 tsk. bagepulver, 1 spsk. kakao, 5 æggehvider.

Kom bagepapir i springform. Rør æggeblommer længe med sukker. Bland kartoffelmel, rugbrød med bagepulver og kakao og rør det i dejen. Pisk æggehviderne meget stive og vend dem i dejen af 2 gange med let hånd. Bages midt i ovnen ved 190 gradet i 30-40 min. Afkøles herefter. Pyntes med flødeskum og reven chokolade.

God fornøjelse.

Kommentarer