Genvej til julerengøring

Det kommer nærmere og man kan ikke slippe udenom - Julerengøringen. Man vil så gerne have det hele fint og lækkert til jul. Kunsten er selvfølgelig at holde det rent, så man slipper for at gøre det rent, men alligevel hænger gamle traditioner lidt ved.

Lad mig sige det sådan, rengøring er absolut ikke min yndlingsbeskæftigelse, men på grund af støvmideallergi er det desværre et nødvendigt onde for mit velbefindende. Det skulle jo gerne blive en god jul. Men med to pelsmonstre i huset kan alt bare ikke gøres i god tid. Det må blive i sidste øjeblik, og så må hundene også i bad. Så er pelsplejen også nemmere i juledagene. 

Image and video hosting by TinyPic 

Hvis du tænker: Det ses ikke, når musikken spiller - og bare vil have en light udgave af rengøringen, så ryd op og sæt nogle skåle med eddike eller rengøringsmidler natten over. Undersøgelser har vist at det er duften gæsterne først lægger mærke til, når de træder ind i dit hjem!

Image and video hosting by TinyPic
Desuden skulle det jo gerne være dig, som gæsterne kom for at se, og ikke dit hjem. Ellers må de ringe og lave en aftale i forvejen. I min forgang hænger et maleri, My house was clean yesterday, sorry you missed it. Det trænger snart til en fornyelse, måske med teksten: her bor levende mennesker og hunde.

Selv er jeg næsten nået mit mål for denne jul, og kan lige om snart falde omkuld og nyde resten 4. søndag i advent. I morgen vælter gæsterne ind. Uh det bliver dejligt.

Kommentarer