Pakkekalender 2014

I år var jeg sent på den med at få lavet pakkekalenderen færdig, men jeg nåede det i sidste øjeblik. Den 1. december stod den klar da hende den langhårede kom hjem fra skole. 

Image and video hosting by TinyPic

Det var lige de sidste pakker der skulle komme hjem. Gaverne var ellers købt i god tid, men erfaringen viser at ting tager tid og det holdt også stik i år. Der var nu også noget med at få købt det helt rigtige indpakningspapir. Ikke at vi ikke havde almindeligt julepapir i huset, men det var ikke lige det jeg havde i tankerne, og da jeg ved at hende den langhårede skønner på indpakningen, skulle det være noget specielt.

Image and video hosting by TinyPic

Jeg havde nemlig tænkt på noget mørkelilla papir. Det kunne se godt ud, men som I kan se på billedet så blev det ikke lige den farve, for da jeg stod i Bilka faldt jeg over disse ruller. Da jeg så kom hjem og gik i gang fortrød jeg godt nok mit valg. Magen til @#$&!papir skal man da lede længe efter. Det var lige så tykt som tapet, svært at bøje og tapen ville ikke holde ordentlig fat. Og så under tidspres - det er en dårlig kombination. Jeg hader gaver der er overøst med tape, men jeg blev reddet lidt på målstregen af jutegarnet, der kunne holde sammen på gaven. 

Tilbage var så at skrive datoerne på manillamærkerne (her brugte jeg en skabelon) og så ellers få pakkerne til at være i kurven. Færdig - pyh - næste år skal jeg altså være i bedre tid.

Kommentarer