En fridag på divaneseren efter en dejlig juleaften og mellem et par julefrokoster. Træt med træt på, mæt af mad og oplevelser. Og alligevel synes jeg ikke, at I skal snydes for en opskrift. Denne dejlige dessert fik vi i går. Lækker og nem at lave.
Ingredienser til 4 personer:
1 glas Svansø Svesker i rom (360 gr) Creme: Kagecreme af 2,5 dl mælk. 1,5 dl sødmælksyoghurt naturel, 0,5 dl kokosmel, 0,5 dl hakkede nødder.
Sveskerne udstenes. De kan evt. også blendes. Kagecremen tilberedes og stilles køligt i 20 min. Rist hakkede nødder og kokosmel på en tør pande og afkøl det. Rør kagecremen og yoghurten sammen i en skål. Creme, svesker og nødder/kokosmel lægges lagvis i enten portionsglas eller en stor skål. Rom dryppes over til sidst. Server straks.
Jeg valgte at bruge små portionsglas samt en større skål. Så kan gæsterne selv vælge om der er plads til 2. omgang eller man nøjes med en lille portion.
God fornøjelse.
Kommentarer
Send en kommentar