Grimt_hus.dk

Når I ser dette indlæg, vil det være en fordel at være momental farveblind. Så er alle advaret. Det er ikke for sarte sjæle. For 22 år siden købte vi det hus vi bor i nu. Billederne taler sit eget sprog. Det var langt før diverse bolig stylings programmer på TV blev opfundet - desværre. I ved - der hvor sælgerne opfordres til at friske huset op FØR det sættes til salg.

Huset lå i gåafstand fra skole og sportshal og havde 4 værelser. Det var det positive. 

Image and video hosting by TinyPic

Som I kan se på væggene var de tidligere ejere storrygere og havde en forkærlighed for sort.

Image and video hosting by TinyPic

Og farverester. I baggangen tror jeg vi talte op til ialt 7 forskellige farver. Det var rædselsfuldt.

Image and video hosting by TinyPic

Foruden grønne vægge, brune fliser, så var der et orange fyr og gule radiatorer.

Image and video hosting by TinyPic 

Køkkenet var et rigtig 70'er køkken. Grønne låger, orange fliser med blå blomster og så igen lige de sorte karme.

  Image and video hosting by TinyPic

Man kan sige at de tidligere ejere havde været meget konsekvente med den sorte farve. Hvis man lige kigger op hvor loftslisten skulle have siddet, så kunne man ane gamle farver.

Efter intensiv malearbejde i 2,5 måned var vi færdige med at male ALT. Vægge, karme, radiatorer, og samtlige skabe. Jeg fortrød huskøbet mange gange inden vi nåede at flytte ind. Det var et monsterarbejde og jeg har lovet mig selv at jeg ikke gør det igen. Men der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg lærte at bruge værktøj og slibe/male samt at se muligheder fremfor begrænsninger. 

Jeg blev glad for at bo her efterhånden, som vi fik slettet alle spor efter de tidligere ejere. Huset er efterfølgende blevet gennemrenoveret, men helt færdig bliver vi aldrig. Der er altid et eller andet at gøre for en husejer.

Kommentarer