Nyt husdyr i haven

I går kunne jeg ikke dy mig længere. Jeg gik ud i haven og nød det skønne vejr. Da havemøblerne endnu ikke er kommet ud, kunne jeg jo ikke bare stå der og blomstre, så jeg gav mig til at samle nedfaldne grene sammen. Møjsommeligt fik jeg mig arbejdet op mod den lille vold bag den nye skyggeterrasse. Hvad fandt man så her.

Image and video hosting by TinyPic

Et kæmpestort hul. Hvem bor mon der? Da jeg først fik efeuen lidt væk, kunne jeg så se at det faktisk var et rimeligt stort hul. Ergo et rimeligt stort dyr?! Langsomt trak jeg mig baglæns, jeg skulle absolut ikke overraskes af et stort dyr. 

Image and video hosting by TinyPic

Da jeg havde sundet mig lidt, tænkte jeg på hvor dyb hullet mon var. Måske skulle jeg prøve at stikke armen ned i hullet for at se efter... Nej, det kunne jo tænkes at dyret stadig var i hullet. Så tog jeg en hurtig beslutning. Det måtte sortere under havemanden.

Lidt hulemand er han vel stadig.

Kommentarer