Og hvad laver du så

Når man møder ukendte mennesker, så er den indledende sætning næsten altid: Og hvad laver du så? Så har man ligesom fået modparten sat i bås, og man ved hvad man har at navigere efter. Man kan få nogle fantastiske samtaler om arbejde, det er faktisk det de fleste brænder for at tale om - men har man ikke noget arbejde at tale om, så har jeg også oplevet at samtalen hurtigt forstummer.

Derfor blev jeg så positivt overrasket forleden. Jeg havde udset mig en plads i en lækker sofa og sad og lyttede til smalltalk. En sød ældre herre dumpede ned ved siden af mig og indledte samtalen.

Herren: Og hvad laver du så?
Tanten: Jeg er førtidspensionist.
Herren: Jeg er også pensionist, jamen så har du jo travlt?
Tanten: Ja, jeg passer hus og hjem.
Herren: Min kone passer også mig
Tanten: Min mand er i aflastning i banken fra 8-16.
Herren: Det tror jeg også min kone kunne tænke sig, at jeg kom i.

Og så fik vi os ellers en lang og humoristisk samtale :)



Kommentarer