Det skal være sjovt at arbejde i haven

Det lyder helt utroligt her i april, men haven er meget tør nu. Så tørt at vores trædebregne begyndte at hænge med ørerne og se mærkelige ud. Er der noget Tanten er øm over, så er det de trædebregner for de var jo ikke helt billige og starte forfra med bar mark er ikke en mulighed. Derfor startede vi vanderen i går aftes og allerede her i dag ser de bedre ud. Pyh.

Image and video hosting by TinyPic

Men se nu der. Ukrudtet vokser desværre også godt i trædebregnerne. Det var nu ikke lige helt tanken. Så er det godt at Tantens mand fik et nyt ukrudtsjern i julegave. Det var helt hans egen ide. Man skal ikke gå ned på udstyr, når det gælder haven. Det skal jo være sjovt at arbejde i den.

Og det blev rigtig sjovt i går aftes - for mig altså. Jeg sad i stuen, mens manden flyttede vander i haven i tusmørket. Pludselig kunne jeg skimte nogle baskende arme og en mand der var på kanten til at falde i havedammen :) Men han reddede sit skind. Priceless gratis underholdning :)

Kommentarer