Blomster i juni

Det gror lystigt alt sammen. Masser af vand og så med dejlig varme, vupti så vælter det ud af knappehullerne. Denne klematis har aldrig været så stor som i år, og den har heller aldrig haft så mange blomster. Helt overvældende som den kan pynte på et ellers så udmarvet stakit. Hvis man er helt stille kan man høre den råber: Gori - så det lader vi lige være med!

Image and video hosting by TinyPic

For nogle år siden fik vi dette tulipantræ af min mor. En lille bitte pind. Den har fundet sin yndlingsplads i en dejlig lun krog. Den har stået med blomst et stykke tid og den kan bare blive ved. Jeg troede faktisk at blomsterne hurtigt blæste af, men den må stå godt i læ. 

  Image and video hosting by TinyPic

Denne løjtnantshjerte har vi haft stående i en stor krukke. Da vi skulle grave græsplænen op, gik den på en eller anden forunderlig måde i stykker og har nu fået et andet liv på skyggeterrassen. Derfor fandt vi denne plads til den og det passer åbenbart løjtnantens hjerte aldeles godt. Den har aldrig været størrer.

Image and video hosting by TinyPic

I for bindelse med det gruelige regn- og blæsevejr har jeg været lidt øm over vores små minisyrener. Der har helt sikkert blæst nogle blomster af, men de ser nu helt hæderlige ud alligevel. Vi har fået dem sat et godt sted, tæt på skyggeterrassen så får vi den milde duft med.

Image and video hosting by TinyPic

Noget helt andet er det bunddækken der breder sig med lynets hast. Der skal vi vist have indført lidt hastighedskontrol, inden det æder syrenerne helt. Ej altså noget gror for lidt og andet gror for meget.

Image and video hosting by TinyPic

Men dejligt er det. Sommeren er på vej og forude har vi masser af dage med jord under neglene, ømme arme og solskoldede rygge - og masser af sommerhygge. 

Kommentarer